Din profil
Du er elev på kontoruddannelsen med speciale i administration og har lyst til at specialisere dig inden for de administrative opgaver, som er forbundet med afvikling af leveranceprojekter.
Vi giver både vores elever et STORT ansvar og en STOR opbakning og støtte. Vi leder alle vores nye elever igennem et grundigt intro-forløb, så de hurtigt føler sig som en del af fællesskabet og opnår en god basisforståelse af vores forretning. Samtidig bygger vores ledelsesværdier på en grundlæggende overbevisning om, at vi trives bedst med at tage ansvar for egne opgaver, så derfor er det også vigtigt, at du har gå-på-mod og tør stå på egne ben. Vi søger desuden en person, som er arbejdsom, initiativrig og hjælpsom. Da vi er en international virksomhed med kollegaer og partnere i hele verden, skal du kunne begå dig på engelsk, både mundtligt og skriftligt.
Arbejdsopgaver
Vi tilbyder en elevplads i et harmonisk team, hvor du får mulighed for at arbejde med mange forskellige administrative opgaver inden for project management og engineering. Der vil fra første dag være faste daglige opgaver og ind imellem også mere specielle ad hoc-opgaver. Da vi har kultur for at hjælpe hinanden efter behov, kan der blive brug for at give en hjælpende hånd i andre afdelinger. Nogle af dine opgaver bliver:
- Håndtering af mindre projekter i vores systemer, herunder oprettelse af leveranceprojekter i ERP-systemet, igangsættelse af projektet internt i organisationen i samarbejde med vores Design Engineers samt forsendelse.
- Styring/opdatering af dokumenterne i vores Quality Management system
- Opfølgning på opgaver i afdelingen i tæt samarbejde med projektlederne, herunder dokumentation, indsamling af data til projekterne, rapportering og fakturering.
- Adhoc opgaver for project managers og engineers
Det tilbyder vi
- En international arbejdsplads med kollegaer i 19 forskellige lande
- Mulighed for samarbejde med dygtige kollegaer på tværs af fag- og landegrænser
- Konstante faglige udfordringer
- Ansvar for egne opgaver
- Stejl læringskurve, både fagligt og personligt
- Et professionelt, men uhøjtideligt arbejdsmiljø
- Frihed under ansvar
Vi tror på, at vi gør hinanden bedre, og vi ser frem til at byde vores nye elev velkommen.