Job Opening
IT-supporter-elev søges til IT-afdeling i international koncern
Kunne du tænke dig at starte din karriere som elev i en dynamisk, teknologisk førende og global koncern med mange muligheder for læring og udvikling?
Bliv en del af MAKEEN Energys hovedkontor i Randers. Vi søger lige nu en dygtig IT-supporter til vores IT-afdeling/Helpdesk med opstart den 1. september 2025.
Din profil
Du er elev på IT-supporteruddannelsen og har lyst til at samarbejde med de mange forskellige mennesker, som du kan møde i dagligdagen i en Helpdesk-funktion. Vi søger en person, som er arbejdsom, initiativrig og hjælpsom.
Vi er en international virksomhed og derfor kan henvendelserne komme fra kollegaer fra mange forskellige lande. Det er derfor vigtigt, at du taler dansk, og at du kan begå dig på engelsk, både mundtligt og skriftligt.
Vores elever får både et stort ansvar og en stor opbakning. Vi leder alle vores nye elever igennem et grundigt intro-forløb, så de hurtigt føler sig som en del af fællesskabet og opnår en god basisforståelse af vores forretning. Samtidig bygger vores ledelsesværdier på en grundlæggende overbevisning om, at vi trives bedst, når vi tager ansvar for egne opgaver, og derfor er det også vigtigt, at du har gå-på-mod og tør stå på egne ben.
Dine primære arbejdsområder
Allerede fra første dag vil der være faste daglige opgaver samt ad hov-opgaver.
Eksempler på dine opgaver er blandt andet:
- 1. level support til kollegaer i hele virksomheden i samarbejde med kollegaer i afdelingen.
- Opsætning og vedligeholdelse af pc'er.
- Behandling af adgangsprofiler for nye medarbejdere og medarbejdere, der skifter rolle i firmaet.
- Opstilling, konfigurering, flytning og tilslutning af it-udstyr.
Da vi har kultur, hvor vi hjælper hinanden efter behov, kan der blive brug for at give en hjælpende hånd i andre afdelinger.
Det tilbyder vi
-
En global arbejdsplads med kollegaer fordelt på over 20 lande.
-
Tværfagligt samarbejde med dygtige specialister på tværs af kulturer og landegrænser.
-
Faglige udfordringer, der udvikler dine kompetencer hver dag.
-
Høj grad af selvstændighed og ejerskab over dine opgaver.
-
Stejl læringskurve – både fagligt og personligt.
-
En professionel kultur præget af humor, åbenhed og uformel omgangstone.
-
Stor frihed – og et tilsvarende ansvar.
Er vi et match?
Send gerne din ansøgning sammen med dit CV og andre relevante dokumenter til HR@makeenenergy.com. Husk at skrive "IT-supporter-elev" i emnefeltet.
Ansøgningsfristen er d. 31. juli 2025, men vi behandler ansøgningerne løbende og forbeholder os retten til at afslutte ansøgningsprocessen før tid.
Spørgsmål?
Hvis du vil vide mere om elevpladsen, er du meget velkommen til at kontakte Head of Group IT, Jan Boas, på e-mail jbp@makeenenergy.com eller på telefon 8740 3019.
Hvem er vi?
MAKEEN Energy er en international projektvirksomhed, der leverer udstyr, anlæg og systemer til fyldning og vedligeholdelse af gasflasker. Vi tilbyder yderligere after-sales service, ingeniørrådgivning, facility management og salg af komponenter til gasindustrien.
Vores medarbejdere er højtuddannede specialister med fokus på kvalitet og innovation og er passionerede omkring deres arbejde.