Regnskabschef til vores danske selskaber i MAKEEN Energy

Har du lyst til at være en del af et dynamisk og internationalt miljø med mange berøringsflader på tværs af afdelinger, selskaber og landegrænser? Er du systematisk, kvalitetsbevidst og struktureret anlagt og sætter du en ære i god ledelse? Så er jobbet som regnskabschef i MAKEEN Energy med ansvar for vores 5 danske selskaber måske noget for dig.

MAKEEN Energy er en international, dynamisk og markedsledende virksomhed, der leverer udstyr og teknologi til gasfyldeanlæg i hele verden samt udvikler løsninger til konvertering af plastikaffald til nye ressourcer. MAKEEN Energy består af 25 datterselskaber fordelt globalt og med en årlig omsætning på 250 mEUR. I MAKEEN Energy bliver du en del af et kompetent og engageret team og vil som regnskabschef for de 5 danske selskaber få en spændende og ansvarsfuld rolle i tæt samarbejde med vores koncernregnskabschef og CFO. Din daglige arbejdsplads vil være på hovedkontoret i Randers, hvor der er gode til- og frakørselmuligheder via E45.

Du får det overordnede ansvar for:

  • daglig ledelse og udvikling afdelingens 8 medarbejdere i regnskabsteamet
  • udarbejdelse af måneds- og årsrapportering
  • aflæggelse af årsrapport, herunder revision af disse
  • finansielle analyser og statistikker
  • overordnet ansvar for bogholderiet, herunder løn, rejseafregning mv.
  • optimering, automatisering og standardisering af vores regnskabsmæssige forretningsgange i samarbejde med koncernregnskabschefen
  • bidrage til global ERP udrulning, implementere nyt konsolideringssystem samt udvikle vore rapporteringsstandarder
  • Sikre rettidigt og retvisende billede af de enkelte selskabers rapporteringer
  • løbende opfølgning på budgetter for de enkelte selskaber og afdelinger
  • Indberetninger, herunder moms, transfer pricing, ESG-rapportering og Danmarks Statistik
  • at deltage i ad hoc-projekter og opgaver, herunder udvikling af interne processer og procedurer

Dine kvalifikationer

Du har erfaring som leder og gerne fra en lignende stilling eller som ledende revisor. Du arbejder struktureret og analytisk og er kvalitetsbevidst i dit arbejde. Du kan arbejde selvstændigt såvel som i teams, behersker de regnskabsmæssige discipliner og er ikke bange for selv at tage del i arbejdet. Endvidere er du helhedsorienteret og trives i et dynamisk miljø, der ligger vægt på værdibaseret ledelse.

Derudover har/er du:

  • En relevant uddannelse (HD (R), cand.merc.aud eller lignende
  • En motiverende og empatisk leder, der er vant til at deltage aktivt og hands-on.
  • God til at skabe relationer til øvrige ledere og medarbejdere i organisationen
  • Kendskab til ERP-systemer, vi arbejder i systemet IFS
  • Erfaren bruger af Excel og gerne kendskab til BI-systemer
  • God forretningsforståelse kombineret med systematisk og analytisk sans
  • Et godt humør og trives i flad organisation med en uformel omgangstone
  • Vant til at tale og skrive engelsk
  • En fordel af have erfaring med industri/projektvirksomheder, men ikke et krav

Vi tilbyder

Som vores nye kollega får du et spændende og varieret job i et uformelt arbejdsmiljø præget af humor og engagement. Vi tager godt imod vores nye medarbejdere og leder dem igennem et grundigt intro-forløb, så de hurtigt føler sig som en del af fællesskabet og kan bidrage fagligt til vores fortsatte udvikling.

Som en del af MAKEEN Energy får du gode muligheder for at udvikle dig både fagligt og personligt, og vi støtter op om mulighederne for videreuddannelse. Derudover får du også adgang til en række attraktive personalegoder. Det inkluderer bl.a. pensionspakke, sundheds- og ulykkesforsikring, sund og velsmagende frokostbuffet, eget træningsrum og diverse tilbud inden for indkøb, fitness, massage o.a.

Mere information

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Koncernregnskabschef Michael Schelde på telefon 87403064 eller e-mail msd@makeenenergy.com.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Ansøgningsfrist og tiltrædelse

Send gerne din ansøgning og CV til hr@makeenenergy.com, vi holder løbende samtaler og forbeholder os rettigheden til at afslutte processen før tid.

Sidste ansøgningsfrist er 5. juni 2023 og tiltrædelse er efter aftale.

Arbejdstid og sted

Din daglige base vil være hos MAKEEN Energy, Alsvej 21, 8940 Randers SV, med mulighed for hjemmearbejdsdage. Vi arbejder i et internationalt miljø med en høj grad af frihed og vi har en gensidig forventning om fleksibilitet i travle perioder.

Løn efter kvalifikationer.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om din karriere i MAKEEN Energy

  • Smiling people putting their hands together

    People and culture

    With offices, work sites and employees spread across many continents, our culture is the glue that binds all of it together. It reflects our diversity and global outlook - and it unites our efforts.

    Read more About People and culture

  • Read more About undefined

  • Team members high fiving during a project

    Grow with us

    As a company in rapid development, we want to make sure our employees are able to develop as well. Read about our initiatives and values concerning lifelong learning.

    Read more About Grow with us